Motivational Quotes med gæster
BEGYNDER manifesterer en ny, dansksproget, kollaborativ retning i Lowly-sangskriver Kasper Staubs aka Motivational Quotes’ virke. En samling eftertænksomme, opløftende og helende sange, der sætter ord på følelser i relationer til andre og sig selv; sange der lyder af de møder og samtaler mellem sangskrivere, der finder sted på pladen.
GAFFA skrev. "...linjen det er bare ord, men de slår rødder i mit hjerte indkapsler pladens poetiske greb: genkendelige billeder og troper får dybde. Et af albummets stærkeste tekstlige øjeblikke, som udvider følelsesrummet. Også “Noget mindre kompliceret”, en smuk duet med Angående Mig, står som et højdepunkt, hvor tekst og melodi mødes og flettes fornemt sammen. Begynder er en plade, der insisterer på det nære, det åbne og det lyttende."
Denne aften præsenteres albummet i liveformat med et udvalg af de gæstende artister: kingtommi, Angående Mig, Rezwan Taha, BischBush og Soffie Viemose
Kontakt
HUSET, Musikcaféen
Rådhusstræde 13